Hvorfor vælter eller knækker træer?

Træer er fra naturens hånd tilpasset til at kunne modstå normalt forekommende meteorologiske forhold. Men derfor ser man alligevel træer der vælter eller kollapser. Når belastningen i form af vindtryk på kronen eller kronens bevægelse overstiger den mekaniske styrke af træets grene, stamme og rodsystem, vil træet vælte, kollapse eller tabe grene.

Når træer har nedbrudt ved, dårligt rodsystem, dårlig arkitektur eller andre defekter, skal der en lavere belastning/påvirkning til end ved sunde træer, før de vælter.

Kun ved ekstreme vejrsituationer vil ellers sunde træer kunne forventes at vælte, og dette vil til en vis grad kunne forudsiges ud fra blandt andet træets art, alder, jordbundsforhold, rodudvikling og træets geografiske placering.

Sunde træer bliver potentielt farlige, når de får defekter. F.eks. kan rødderne blive beskadiget af gravearbejde eller når jorden komprimeres på grund af færdsel over dem, ligesom de kan rykkes over eller miste jordkontakt ved kraftige vindstød.  Forkert opbinding af nyplantede træer kan medvirke til, at de ender med at få dårlig arkitektur eller at de får indvendige spændingsrevner, når opbindingen fjernes.

Beskadigelse af barken og rødder ved græsslåning kan skabe indgangsveje for svampeangreb -  afhængig af svampearten kan træet kompensere for nedbrydning i rødder eller kerne, men hvis træet svækkes af f.eks. tørke kan angrebet intensiveres.

Alt afhængig af beskadigelsens type og omfang vil træet kunne udvikle sig til et risikotræ, som kræver tilsyn. Kig på Bøg m. kæmpepore- og kulsvamp for at se, hvad der kan ske, hvis man ikke når at fælde træet.

 

Akustisk og elektrisk tomografi på træer

 

Rådgivning v. forstkandidat og civilingeniør Lars Rosenmeier

Pludseligt grentab

 

Ældre løvtræer kan  på varme sommerdage tabe store grene uden varsel og det kan være meget farligt.

Dette skyldes at træet, på grund af grenens vægt har øget grenens tykkelse og dette er fortrinsvis sket på grenens underside, da det er her næringsstofferne har den korteste vej fra rødderne.

Ved solens opvarmning kan saftspændingen i grenen ikke opretholdes, og grenen mister sin styrke og grenen knækker.

 

Ved yngre træer ses dette ikke, da de hovedsagelig danner trækved på grenens overside - med alderen sker der et skifte, så grenen i stedet støttes fra undersiden på bekostning af dannelsen af trækved.

 

 

Lars Rosenmeier, forstkandidat & civilingeniør

Flower & Forest, Krogvej 6, Troense, 5700 Svendborg

lars@flowerandforest.dk    tlf. +45 40453365