Rådmåling på lynramt eg.

Træer der rammes af lynet mister ikke nødvendigvis styrke med det samme. I dette eksempel ses på en stilkeg, hvor skadens omfang ikke er særligt stor og træet har derfor gode muligheder for at leve videre i mange år.  I galleriet ovre til højre kan man se resultaterne af tomografierne samt fotos af træet.

Man observerer at træet mangler bark i en smal stribe, afladningssporet,  fra øverst på hovedstammen og hele vejen ned til jordoverfladen.

Da veddet blot er dødt, der hvor lynets bane har været, ses ingen ændringer på den akustiske tomografi.  Det er heller ikke ventet, da veddet ikke er blevet nedbrudt. På den elektriske tomografi kan skadens omfang ses som et område med lav ledningsevne mellem målepunkt 5 og 6. Metoden er så præcis, at man kan se at det døde område i egen er 17 cm bredt og 6-7 cm dybt.

På længere sigt bør man holde øje med, hvad der sker med striben, der hvor det døde ved har kontakt til jord; her vil en nedbryder utvivlsomt starte sin kolonisering. De første nedbrydere er allerede i færd med at etablere sig i revnerne i barken på det døde rodudløb (nederst på afladningssporet).

 

 

Akustisk og elektrisk tomografi på træer

 

Rådgivning v. forstkandidat og civilingeniør Lars Rosenmeier

Klik nedenfor for at se billeder af træet samt resultater af målingerne.

 

 

 

Lars Rosenmeier, forstkandidat & civilingeniør

Flower & Forest, Krogvej 6, Troense, 5700 Svendborg

lars@flowerandforest.dk    tlf. +45 40453365