Sammenfatning af tomografimetoderne

Tomogrammerne fra de to målemetoder kan nu sammenlignes og hulheder, sprængninger, nye og gamle svampeangreb, samt veddets reststyrke kan bedømmes. Som eksempel kan nævnes, at svampeangreb generelt ytrer sig som et område på det akustiske tomogram med lav lydhastighed, og på det elektriske tomogram som et område med høj ledningsevne.

Alene træets art har stor betydning, når man tolker det elektriske tomogram: Et træ som stilkeg adskiller sig væsentligt fra f.eks. bøg, ved at ledningsevnen i kerneveddet er meget højt pga. opløste stoffer. Derved kunne man foranlediges til at tro, at egen havde højt vandindhold, og dermed potentielt kunne være angrebet af svamp. Her supplerer de to målemetoder hinanden: Hvis stilkegen skulle være angrebet af svamp ville den akustiske metode vise lav lydhastighed, og den elektriske metode ville vise lavere ledningsevne end normalt for stilkeg.

Det er en meget stor fordel at anvende de to målemetoder sammen, da den akustiske metode giver mekanisk information om veddet, og den elektriske metode giver oplysning om veddets kemiske egenskaber.

De to metoder kan på denne måde supplere hinanden. Tolkningen af tomogrammerne skal desuden sammenholdes med træets art, og med de observationer der er gjort af dets sundhedstilstand, alder, arkitektur, placering i forhold til bygninger, færdsel, vindretninger og jordbundsforhold etc.

 

Akustisk og elektrisk tomografi på træer

 

Rådgivning v. forstkandidat og civilingeniør Lars Rosenmeier

Tværsnitsbilleder ved akustisk og elektrisk tomografi på ahorn med kraftigt råd.

Når der måles på træet i forskellige højder, kan tomografierne lægges sammen og ses som 3D-figur

 

 

Lars Rosenmeier, forstkandidat & civilingeniør

Flower & Forest, Krogvej 6, Troense, 5700 Svendborg

lars@flowerandforest.dk    tlf. +45 40453365